Hvorfor i ALVERDEN arbejde med GDPR?

 

I en branche med masser af jurister og it-folk er jeg ikke den eneste med humanistisk baggrund, men dog stadig en af de relativt få.

Hvordan gik det til, at jeg fik interesse for persondatabeskyttelse?

Vi skal tilbage til 2007, da jeg som nyuddannet og nyansat ved en fejl kom til at kompromittere personoplysninger om 8.000 medlemmer af den fagforening, jeg på det tidspunkt arbejdede for.

Du kan læse hele historien her.

Så det var på den hårde måde, det gik op for mig, at persondata ikke er noget, man ejer. Det er noget man har til låns - og derfor skal passe ekstra godt på.

Beskyttelse af persondata er en menneskerettighed.

Min baggrund

Uddannelse:

I 2006 blev jeg cand.mag. i historie og psykologi, AU. Uddannelsen gav mig værktøjerne til at sætte mig ind i komplekse sager, være kritisk i forhold til kilderne, og formidle min viden på en pædagogisk måde.

 

Videreuddannelse:

I 2018 tog jeg en certifkatuddannelse i persondataret hos advokatfirmaet Plesner samt en proceslederuddannelse fra Copenhagen Coaching Center i 2019.

 

Praktisk erfaring:

I 2016 begyndte jeg at sætte mig ind i den daværende persondatalov samt databeskyttelsesforordningen. Dels skrev jeg artikler om persondatabeskyttelse, dels arrangerede jeg betalingskurser i samarbejde med en advokat. Baggrunden var, at jeg var ansat i en it-virksomhed, der lavede medlemsløsninger for b.la. politiske partier, fagforeninger, handicaporganisationer og andre organisationer med mange følsomme persondata.

Siden primo 2018 har jeg som selvstændig hjulpet en lang række virksomheder og organisationer på tværs af brancher. Primært små og mellemstore virksomheder med op til 250 medarbejdere.

 

Forsikring

Jeg har en rådgiveransvarsforsikring vedrørende GDPR-rådgivning hos forsikringsselskabet If...

Tag kontakt

Ring eller send mig en E-mail

Læs mere her