Hva' kostern'?

 

Selvfølgelig vil du gerne kende til priserne. Sådan har jeg det selv, når jeg har brug for professionel hjælp.

For at jeg kan give en kvalificeret pris, er der spørgsmål, som først skal afklares.

 

Konsulentarbejde:

Min timepris er 1.400 kroner eks. moms, med mulighed for rabat hvis opgaven er mere end 5 timer. Har du behov for sparring i forbindelse med et større GDPR-projekt, laver jeg gerne en forundersøgelse, så du har en idé om opgavens omfang.

Altså: til en fast pris sætter jeg mig ind i det GDPR-arbejde, som eventuelt allerede er lavet, og ser nærmere på din organisation, og på den baggrund udarbejder jeg et fastpristilbud. Thi jeg hylder parkinsons lov - ting tager den tid, der er afsat til det. Hvis du indledningsvis gerne vil have en cirka prisindikation, så kontakt mig gerne.

 

Oplæg/undervisning.

Jeg laver ikke 100% standardoplæg, for hvis jeg skal "fange" deltagerne, så er det vigtigt at referere til en hverdag, deltagerne kan forholde sig til. Det kræver research - nogle gange mere end andre. Derudover spiller det også en rolle, om et oplæg/undervisning er online eller fysisk, antal deltagere, hvor langt det skal være og en mængde andre faktorer. Jeg genbruger naturligvis gerne indhold fra tidligere oplæg jeg har holdt, når det giver mening, og på den måde holder jeg din pris mest muligt nede.

 

Kontakt mig derfor gerne uforpligtende - så kan jeg hurtigt give en pris.