Facilitering af GDPR-projekter

Hos mig kan du ikke købe fisk. Til gengæld sælger jeg fiskestænger.

Med andre ord: Jeg tilbyder ikke at lave jeres GDPR-projekt fra a-z.

Men jeg faciliterer gerne en proces, hvor vi sammen laver en plan over opgaverne, og hvordan de bedst gribes an. Herefter er det op til dig at være den udførende, mens min rolle er at give feedback og rådgive, samt sikre fremdrift via diverse deadlines.

Fordelen ved denne model er bl.a. følgende:

  • Det er billigere, da jeg ikke skal bruge tid på at indhente informationer fra din organisation
  • I får en bedre forståelse af GDPR, og vil efterfølgende være i stand til at vedligeholde jeres GDPR-dokumentation

Hvis I ikke har de interne ressourcer til et sådan projekt, og derfor gerne vil have en ude fra til at være den udførende, så kontakt mig gerne alligevel, for så spiller jeg gerne bolden videre til dem i mit netværk, som har mod på opgaven.

Mine kunder

Som GDPR-facilitator har jeg hjulpet en lang række organisationer med at få styr på GDPR. Jeg har således erfaring i forhold til GDPR med produktionsvirksomheder, netværks- og kursusvirksomheder, daginstitutioner, fagforeninger, menighedsråd, aviser, hotel og restaurationsbranchen, interesseorganisationer osv.

I 2018-2019 blev disse opgaver oftest lavet i samarbejde med Eva Charlotte Olsson. I dag laver jeg dem alene, men trækker gerne på specialister til de områder, der kræver særlig ekspertviden.

En ting lover jeg altid mine kunder: at det stort set er umuligt at blive 100% GDPR compliant. Men jeg kan også love, at med mig som facilitator bliver din "GDPR-samvittighed" og nattesøvn markant forbedret.

Er du nysgerrig på at høre, hvordan jeg konkret kan få (gen)startet jeres GDPR-projekt, så giv mig gerne et uforpligtende kald på 28 73 99 77 eller send en E-mail til [email protected]

Fagforening ville have styr på GDPR

Fagforeningen Radiograf Rådet ville gerne have bedre styr på, og overblik over, deres behandling af persondata.

I denne case kan du få et indblik i, hvordan de kom i mål.

Læs casen

GDPR gælder også Vor Herre

GDPR i folkekirken er en kompliceret affære, da en menighed både er en forening og en offentlig myndighed.

Jeg blev derfor bedt om at facilitere en dag i persondataens hellige tegn hos Søndre Sogn i Roskilde.

Læs casen