GDPR der er til at forstå!

Har du brug for en, som kan forklare persondatalovgivningen, så den er til at forstå?

Så er det mig, du skal have fat i.

Hvis du er nysgerrig på, hvorfor jeg beskæftiger mig med GDPR, så er den korte historie, at jeg kom til at kompromittere 8.000 følsomme oplysninger i 2007 - læs med her..

Derfor er GDPR for mig ikke bare jura, der skal overholdes - men en grundlæggende respekt for andres persondata.

Oplæg/undervisning

Har du brug for en underholdende og energisk formidler af lovgivning inden for person-databeskyttelse, så kan jeg levere varen.

Og det er uanset, om du er interesseret i et 30 min. oplæg eller heldagsundervisning, og uanset om målgruppen er medlemmer eller kunder.

Mit speciale er dem, som mindst orker GDPR.

Læs mere her

Rådgivning

Er du og din organisation stødt på et konkret GDPR-problem? Så kan jeg måske hjælpe.

Hvis den konkrete problemstilling falder uden for mit kompetencefelt, så er jeg ikke bleg for at henvise til en kollega, som jeg ved, du vil være bedre tjent med.

Så ræk gerne ud hvis du har en konkret GDPR-udfordring. 

Læs mere her

Projektfacilitering

Hvad enten din organisation endnu ikke har fået kortlagt og dokumenteret sin persondatabehandling, eller at det I engang fik lavet, er sandet til, og I skal starte forfra, så kan jeg hjælpe.

Ikke ved at gøre arbejdet for jer, men ved at fortælle hvad der skal gøres, og give feedback - for det er oftest den bedste løsning på sigt.

Læs mere her

Min baggrund

Uddannelse:

I 2006 blev jeg cand.mag. i historie og psykologi, AU. Uddannelsen gav mig værktøjerne til at sætte mig ind i komplekse sager, være kritisk i forhold til kilderne, og formidle min viden på en pædagogisk måde.

 

Videreuddannelse

I 2018 tog jeg en certifkatuddannelse i persondataret hos advokatfirmaet Plesner samt en proceslederuddannelse fra Copenhagen Coaching Center (2019).

 

Praktisk erfaring:

I 2016 begyndte jeg at sætte mig ind i den daværende persondatalov samt databeskyttelsesforordningen. Dels skrev jeg artikler om persondatabeskyttelse, dels arrangerede jeg betalingskurser i samarbejde med en advokat. Baggrunden var, at jeg var ansat i en it-virksomhed, der lavede medlemsløsninger for b.la. politiske partier, fagforeninger, handicaporganisationer og andre organisationer med mange følsomme persondata.

 

Forsikring:

Jeg har en rådgiveransvarsforsikring vedrørende GDPR-rådgivning hos forsikringsselskabet If.

 

Interessen for GDPR:

I 2007 kom jeg ved en fejl til at kompromittere 8.000 emailadresser for medlemmer af den fagforening, jeg dengang arbejdede for. Så det var på den hårde måde, det gik op for mig, at persondata er noget, man har til låns - og derfor skal passe godt på. Beskyttelse af persondata er en menneskerettighed.

Mine kunder

Som GDPR-rådgiver har jeg været vidt omkring og rådgivet inden for mange forskellige brancher. Jeg har b.la. erfaring med:

  • Medlemsorganisationer (fagforeninger, politiske partier og interesseorganisationer)
  • Medier (landsdækkende avis)
  • Menighedsråd
  • Daginstitutioner
  • Kursusvirksomheder
  • Rejseselskab
  • Hotel og restauration
  • Engrosvirksomheder
  • Wellnesvirksomhed
  • Kommunikationsfirmaer
  • Produktionsvirksomheder

Er du i tvivl om, hvorvidt jeg matcher din branche? Så lad os finde ud af om det er tilfældet eller ej - ring til mig på 28 73 99 77.

GDPR behøver ikke at være kedeligt

Se videoen med Tykke Sam (Samtykke)

Ønsker du en fornemmelse af min formidlingsstil? Så tryk på dette link.

I linket kan du både se en video og/eller læse en artikel om behandlingshjemler.

Husk: bare fordi noget lyder kedeligt, så behøver det ikke at være det.

Gratis viden om GDPR

Jeg har skrevet flere artikler om persondata, bl.a. denne artikel om GDPR-myter, som er lavet i samarbejde med Datatilsynet.

På LinkedIn har jeg nyhedsbrevet GDPR, der er til at forstå, hvor du løbende kan blive klogere på persondatahåndtering.

Datatilsynets hjemmeside kan du finde en række vejledninger, som kan gøre dig klogere på GDPR. Du kan også ringe i hverdage til Datatilsynet på 33 19 32 00, og få generel, ikke-bindende rådgivning. 

Det er altid min anbefaling, at du såvidt muligt orienterer dig mod Datatilsynet med eventuelle spørgsmål, inden du bruger ressourcer på rådgivning fra en GDPR-konsulent som eksempelvis mig.

Presseklip

Jeg bliver jævnligt kontaktet af journalister vedrørende artikler, der omhandler GDPR.

Her er et udpluk af nogle af de artikler/medier, jeg har deltaget i.

Skal vi i dialog?

Det koster ikke at spørge - den første ½ time er gratis og uforpligtende.

Mine kontaktoplysninger

Følg mig på LinkedIn

Du er velkommen til at følge mig, sende en invitation, eller følge mit GDPR-nyhedsbrev på LinkedIn. Tryk på ikonet nedenfor.